Ledelse af social kapital
– styrk dine kompetencer og udbyg din redskabskasse

Ledelse af social kapital – Har du og dine lederkolleger brug for at styrke jeres kompetencer?

Dine medarbejdere, din direktør, HR-afdelingen og ikke mindst du selv forventer, at din afdeling har en høj social kapital, og at det er dit ansvar.

Som leder bliver du presset fra alle sider. Du synes, at du gør alt hvad du kan, men synes måske det er svært at omsætte de gode hensigter, de abstrakte begreber og teorien til konkrete handlinger og adfærdsændringer. Kniber det med tiden, og mangler du de rigtige kompetencer og redskaber til at tilrettelægge en sikker proces, der styrker jeres sociale kapital?

Lad mig hjælpe jer, ligesom jeg har hjulpet ledere i fx Ballerup Kommune, ATP og Undervisningsministeriet med at styrke den sociale kapital. Jeg har også udviklet en stor ”Social kapital-redskabskasse” med 30 konkrete faciliteringsredskaber til Ballerup Kommunes intranet.

Hvad er social kapital?

Høj social kapital handler grundlæggende om at:

  1. Kerneopgaven er klar og fælles, så den fungerer som et fælles pejlemærke i hverdagens opgaveløsning
  2. Udvikle og fastholde høj tillid, retfærdighed og samarbejde mellem medarbejderne, mellem medarbejderne og ledelsen, og på tværs i organisationen
  3. Udvikle og fastholde koordineringen og samarbejdet med andre faggrupper og enheder

En høj social kapital i organisationen eller afdelingen fører til høj kvalitet, effektivitet og stor trivsel i afdelingen, hvilket samtidig bidrager til en høj kunde-/borgertilfredshed.

Ledelse af social kapital i praksis – et train-the-trainer forløb for ledergrupper

”Ledelse af social kapital i praksis” er et forløb for ledere og ledergrupper, som ønsker at blive klædt på til at arbejde aktivt og kompetent med at styrke den sociale kapital i egen afdeling.

Formålet med ”Ledelse af social kapital i praksis” er at styrke dine og dine lederkollegers evner til at lede den sociale kapital og dermed øge effektiviteten, kvaliteten, medarbejdertrivslen og kundetilfredsheden.

Det er et ”train-the-trainer” forløb, hvor du og dine kolleger introduceres til og afprøver en række konkrete, nemme redskaber, som I efterfølgende bruger til at styrke og pleje den sociale kapital i egen afdeling. Samtidig styrker I samarbejdet i ledergruppen.

Forløbet vil altid blive målrettet de specifikke behov og udfordringer, I står med. Hvis I fx skal i gang med en social kapital-måling eller sammenlægge to afdelinger, vil vi sætte ekstra fokus på jeres aktuelle udfordringer.

For at give dig en ide om, hvordan mål og indhold i sådan et forløb kan se ud, kan du herunder se en generel kursusbeskrivelse. Den vil selvfølgelig blive tilpasset jeres behov og udfordringer.

Målet med forløbet
  • I opnår en større forståelse af, hvad der ligger bag begrebet social kapital, og hvordan I kan arbejde med den i praksis
  • I får et basalt kendskab til, hvordan I kan arbejde med forandringer, kultur, menneskers adfærd og gruppedynamik
  • I styrker jeres evner til at facilitere involverende processer i medarbejdergruppen
  • I opnår færdigheder i at kommunikere til og gå i dialog med medarbejdere, samarbejdspartnere og kunder eller borgere
  • I arbejder med større bevidsthed om egne styrker og udfordringer i forhold til at lede processer, der styrker den sociale kapital
  • Ledergruppen som helhed udvikler fælles sprog og rammer for, hvordan I samarbejder, kommunikerer og udvikler jer sammen
Overskrifter i forløbet
  • Hvad er kerneopgaven, og hvordan arbejder I med den hver især?
  • Hvad er social kapital, og hvordan styrkes tillid, retfærdighed og samarbejdsevnen i jeres enheder?
  • Relationel koordinering – styrk koordinering og kommunikation på tværs
  • Ledelse af social kapital og lederens rolle som facilitator
  • Kommunikation og forandringspsykologi
  • Konkret plan for arbejdet med social kapital i din enhed via en drejebog
  • Personlig sparring om, hvordan I konkret arbejder med den sociale kapital

Få mindst 10 konkrete redskaber

Afhængigt af jeres behov og forløbets længde får I mulighed for at afprøve 10-20 af de konkrete redskaber (opgaver, øvelser, spil mv.), som Hallundbæk Consult ApS har udviklet til lederes arbejde med social kapital som fx at:

  • Arbejde med kerneopgaven i egen enhed
  • Styrke tilliden, samarbejdet og relationerne i egen enhed
  • Udvikle relationel koordinering på tværs i virksomheden
Form og varighed

Forløbet vil blive tæt koblet til jeres egen praksis og udfordringer. Det vil være meget redskabsorienteret, idet I vil blive præsenteret for – og arbejde med – mere end 10 forskellige redskaber. En stor del af tiden vil således blive brugt på at afprøve forskellige redskaber, så lederne kan blive fortrolige med dem. Derudover vil der være en række mindre oplæg med god plads til erfaringsudveksling, dialog og refleksion.

”Ledelse af social kapital i praksis” vil typisk blive afholdt i 2-4 moduler, hvor I imellem moduler arbejder med de nyerhvervede kompetencer og redskaber i jeres egen personalegruppe. Det vil også være muligt at supplere med individuel ledersparring.

Sådan foregår et samarbejde med mig

  1. Vi holder et uforpligtende møde, hvor jeg fortæller lidt om min baggrund og erfaringer, og hvor du som chef og måske et par af dine ledere fortæller om jeres hidtidige arbejde med social kapital, jeres udfordringer, og hvad I gerne vil have fokus på.
  2. Med afsæt i jeres konkrete behov og ressourcer udarbejder jeg et forslag til ”Ledelse af den sociale kapital i praksis” for jeres ledergruppe indeholdende mål, program, varighed, datoer, pris mv.
  3. Vi mødes, diskuterer mit forslag og justerer til.
  4. Gennemførelse af ”Ledelse af den sociale kapital i praksis”.
  5. Evaluering og anbefalinger til ledergruppens videre arbejde med at styrke den sociale kapital.

Derfor kan jeg hjælpe med at styrke jeres sociale kapital

Jeg, Jeanette Hallundbæk, er oprindelig uddannet som antropolog på Aarhus Universitet og har siden styrket mine kompetencer ved at tage en master i organisationspsykologi på RUC og gennemføre en række kompetencegivende efteruddannelseskurser i strategisk ledelse, organisationsteori mv.

Jeg har siden 1997 arbejdet med HR, organisationsudvikling, forandringsledelse og kompetenceudvikling som HR-chef, HR-partner og leder i bl.a. fx ATP, SKAT, DJØF og Ældre Sagen. Her stod jeg bl.a. som HR-chef i spidsen for en proces, hvor Ældre Sagen blev nummer 25 på listen over Danmarks bedste arbejdspladser (Great Place to Work) – en fremgang på 60 pladser på 2 år.

I 2013 etablerede jeg konsulentvirksomheden Hallundbæk Consult ApS, hvor jeg især arbejder med at styrke virksomhedens sociale kapital, kerneopgaven , kultur og forretning. Jeg er især optaget af, at ledere har de nødvendige kompetencer til at facilitere processer i egen enhed, og jeg har derfor udviklet en række meget konkrete og praksisnære redskaber, der er lige til at gå til.

Med kontor i Greve har jeg de fleste af mine kunder i Storkøbenhavn, men jeg kommer jævnligt til Jylland og Fyn, da jeg også har en del kunder der – og som du vil kunne høre på min stemme, når vi tales ved, er jeg jyde. Så i praksis arbejder jeg i hele landet.

Jeanette Hallundbæk

Sådan kommer du godt i gang med at styrke den sociale kapital

Lad os tage et uforpligtende møde, hvor vi drøfter jeres ønsker og behov, og hvordan jeg kan hjælpe jer. Ring endelig til mig på telefon 23 64 45 69 eller skriv via kontaktformularen nedenfor, så vi kan lave en aftale.

Læs her hvad nogle af mine kunder siger

Jeg har fået sindssygt meget ud af Jeanettes kurser i ”Vanskelige samtaler” og ”Social kapital og kerneopgaven i praksis”. Jeg har fået en anden måde at gøre tingene på og en masse anvendelige redskaber, som allerede er integreret i mit arbejde som personaleleder.

Du når bare mere, når du bruger de rigtige redskaber. Det er guld værd ikke selv at skulle oversætte teorierne til redskaber. Jeg kan bare plukke i redskaberne – og jeg er i gang.

Kurserne og de redskaber, jeg fik, bidrager helt klart til, at jeg får skabt mere mening i personalegruppen.

Trine Reckeweg HansenPædagogisk leder, Ballerup Kommune

Jeanette var god til at lave et program, der matchede vores behov – hvad jeg ikke fik fortalt, fik hun spurgt ind til. Hun er en kompetent oplægsholder, der fik skabt en læringsproces, hvor lederne gik hjem med konkrete øvelser, som var lige til at bruge næste dag.

Jeanette passede til vores organisation og var virkelig god til at møde vores ledere i øjenhøjde.

Britt Nøhr JensenHR Business Partner, Fujitsu A/S