2 stk KerneSpillet + 1,5 times træning – og du er klar til at facilitere dialogen om jeres kerneopgave

Vil du gerne selv facilitere jeres dialog om kerneopgaven, og vil du gerne gøre det nemt, værdiskabende og sjovt ved at bruge brætspillet KerneSpillet? Og ku’ du tænke dig at klædt lidt ekstra på ved at få træning og råd i hvordan du gør? Så er denne ”pakke” noget for dig.

Mental sundhed og trivsel handler i høj grad om at have retning – at have en fælles forståelse af kerneopgaven. Det handler også om involvering og kultur, og om at have en god plan for hvordan vi gør det endnu bedre. Og så må det gerne være lidt sjovt en gang imellem.

En genvej til det er KerneSpillet.

Hvad er KerneSpillet?

KerneSpillet er et brætspil, som fungerer som en facilitator for dialogen om jeres kerneopgave. Undervejs i spillet får I talt om jeres kultur, kvalitet, kommunikation, kompetencer mv.; og ikke mindst får I undervejs identificeret nogle ideer til forbedringer. Spillet afsluttes med udarbejdelse af en handleplan. Klik her og få mere at vide om KerneSpillet.

Der kan deltage op til 7 personer om hvert spil. Dvs. at I skal bruge 2 spil, hvis I fx er 12 medarbejdere. Hvis I er 6-7 personer, tager KerneSpillet 2 timer. Hvis I er mere end 7 personer skal I afsætte 3 timer.

Forslag til program for jeres personaledag

9.00 Vi sætter kerneopgaven i spil med KerneSpillet

•       Vi genbesøger kort vores kerneopgave

•       Introduktion af spilleregler mv.

9.15 Dialog om kerneopgaven i mindre grupper ved hjælp af KerneSpillet

•       Del 1: Vi spiller (75 min.)

•       Del 2: Udarbejdelse af handleplan (30 min.)

11.00 Kaffepause
11.15 Opsamling i plenum på KerneSpillet
12.00 Tak for i dag

Miniworkshop: Sådan faciliterer du som leder dialogen om kerneopgaven med KerneSpillet

Formålet med workshoppen er at klæde dig/jer på til at facilitere jeres dialog om kerneopgaven  ved hjælp af KerneSpillet på et personalemøde, seminar el. lign.

  1. I fortæller kort om seminariet og jeres kerneopgave – og hvad der især er vigtigt I får sparring på
  2. Jeg introducerer KerneSpillet, herunder hvordan programmet kan se ud
  3. Vi prøver spillet af
  4. Vi gennemgår jeres program og jeg giver jer gode råd og fif.

KerneSpillet kan bruges igen og igen

Udover at bruge KerneSpillet på personaleseminariet, vil I også kunne bruge den efterfølgende. Det kan være efter et halvt år, hvor I har brug for at genbesøge jeres kerneopgaven og hvordan I samarbejder om den.

Den kan også bruges i forbindelse med teambuilding i projekter eller som et redskab til GRUS.

Hvad indeholder pakken og hvad koster den?

Med denne pakke får du

  • 1,5 times workshop: Sådan faciliterer du dialogen om kerneopgave med KerneSpillet (enten online eller i Greve)
  • 2 stk. KerneSpillet inkl. spilleplade, 2 plakater til handleplan, spørgsmålkort, 8 brikker, tusch, taletidskort, post-it mv.
  • En video med spillereglerne
  • En PowerPoint præsentation du kan bruge som inspiration til din egen præsentation

Særlig Mental Sundhedsdags pris: 10.000 kr. ex moms. (normal pris: 13.100 kr.)

Sådan kommer I i gang

Hvis du gerne vil høre mere om KerneSpillet, workshoppen og hvordan I kan designe jeres personaledag, er du meget velkommen til at ringe til mig på 23 64 45 eller sende en mail.

ledersparring

Hvem er din guide?

Mit navn er Jeanette Hallundbæk og jeg har i 25 år arbejdet med organisationsudvikling og forandringsprocesser. Min hel store passion er at udvikle redskaber, som kan hjælpe ledere med at facilitere gode processer.

Jeg udviklede KerneSpillet i 2016 , fordi jeg oplevede at det var svært for medarbejderne at omsætte kerneopgaven til deres praksis – deres dagligdag.

Spillet er siden med stor succes blevet brugt af den lang række virksomheder og institutioner, herunder detailvirksomheder, forsikrings- og pensionsselskaber, børnehaver, plejecentre, bosteder, universitet, teknisk forvaltning osv.