Lederguide til teamdag: Mod en bedre teamkultur

Ønsker du, at dit team bliver bedre til at samarbejde og skabe udvikle?

Hvis ja, får du her en guide med en detaljeret beskrivelse af program og redskaber, der gør nemt og trygt at gennemføre en teamdag, hvor I får styrket jeres teamkultur.

Målet med teamdagen er at

  1. Identificere jeres nuværende teamkultur
  2. Identificere hvilken teamkultur, der bedst støtter op om kerneopgaven
  3. Udarbejde en række forslag til at få etableret en endnu bedre teamkultur.

Varighed

3 timer, men kan med fordel udvides til en hel dag.

Hent gratis fil med DialogKortet “Internt samarbejde” til print

Klik her og få en PDF-fil med Dialog-kortene. Print kortene ud på jeres printer og klip derefter de 18 kort ud. I nedenstående Guide, kan du læse hvordan du kan bruge Dialogkortene.

Dialog-kortene må kun bruges til eget forbrug i egen afdeling og virksomhed.

20 % rabat originale Dialogkort

Du kan også købe de originale DialogKort Internt Samarbejde i webshoppen; der er 28 kort i pakken, dvs. 10 mere end i print-selv-udgaven.

Skriv ”Dialog 20%” i bemærkningsfeltet, når du bestiller kortene, og få 20 % rabat på kortene. Rabatten vil først fremgå af den efterfølgende faktura. Bestil her.

Din guide til en teamdag om jeres teamkultur

Tid Program Hvordan gør jeg?
9.00 Scenen sættes Præsentation af mål og program for teamdagen.

Lav i fællesskab nogle spilleregler for teamdagen. Gode og aftalte spilleregler er nemlig afgørende for at der etableres en tryg og respektfuld stemning, hvor det også er muligt at tale om forskellene og uenighederne.

Sådan gør du

1.       Bed hvert bord om at komme med 2 spilleregler – det har de 5 minutter til.

2.       Herefter samler du op på gruppearbejdet og skriver alle gruppernes forslag til spillereglerne op på en flip.

3.       Spørger medarbejderne om de er enige i spillereglerne, eller om der er nogle som skal ændres eller slettes? Hvis ikke har I spillereglerne for dagen.

9.20 Hvorfor er det vigtigt, at vi har et godt teamsamarbejde? Du fortæller kort om jeres brændende platform, og hvorfor det er vigtigt at I har den rigtige teamkultur.
9.30 Hvad er temperaturen på teamets samarbejde? Det er vigtigt at få aktiveret alle medarbejderne fra start – også de tavse stemmer. Du starter derfor med DialogKortene ”Internt samarbejde”, som er en icebreaker øvelse, der faciliterer en dialog om, hvordan medarbejderne oplever samarbejdet i gruppen og hvad de mener kan forbedres. Før mødet printer du PDF’eren med DialogKortene ud og klipper de 18 kort ud.

Nogle kalder metoden for ”Speeddating”, andre kalder den ”Korte møder”. Her er en ’opskrift’ på, hvad du konkret gør:

1.      Du inviterer deltagerne til at tage ét DialogKort hver og mødes på gulvet. Deltagerne stiller sig parvis som samtalepartnere – den ene person er A og den anden B.

2.      Person A stiller det spørgsmål, som står på dennes DialogKort, hvorefter person B svarer på spørgsmålet. Efter 1½ minut bytter de roller.

3.      Efter 3 minutter stopper du samtalen (fx med en klokke) og beder alle par om at bytte kort. De siger ”farvel og tak” til deres samtalepartner og finder en ny.

4.      De to nye samtalepartnere gentager processen med de nye DialogKort i 3 minutter.

5.      Der gennemføres ca. 6 runder, dvs. at der i alt bruges knapt 20 minutter.

Herefter samler du op i plenum (ca. 10 min. i alt). Du kan fx

1.       Bed deltagerne om at danne 4-mandsgrupper. Grupperne skal finde frem til de temaer, de især var optaget af under Speeddatingen (ca. 5 min.)

2.       Bed herefter hver gruppe kort (1-2 min) fortælle om de temaer, der fyldte i gruppen – skriv temaerne op på en flip

3.       Inviterer herefter en kort, opsamlende dialog om de temaer I har noteret på flippen og hvad øvelsen ellers gav af refleksion

10.00 Pause
10.15 Hvordan ser vores teamkultur ud? Brug Team Culture Modellen til at identificere jeres teamkultur, men husk at jeres forståelse/diagnosticering vil være præget af, at I er hjemmeblinde.

Oplæg (5 minutter)

Du præsenterer Team Culture Modellen for medarbejderne. Se boksen herunder for en beskrivelse af modellen.

Gruppearbejde (25 minutter)

I grupper af ca. 5 undersøger medarbejderne, hvilken af de 4 teamkulturer, der bedst passer i forhold til deres samarbejde. Er det Den privatpraktiserende, Den udglattende, Den grøftegravende eller Den opsøgende teamkultur?

Hjælpespørgsmål:

1.       Tag en runde i gruppen, hvor I kort fortæller hinanden, hvilke af temaerne fra Speedatingen, I især genkender fra jeres daglige samarbejde.

2.       Dyk ned i hver af de 4 teamkulturer og kom med eksempler på hvordan denne teamkultur kan komme til udtryk i team. Brug 2-3 minutter på hver teamkultur, dvs. 10 minutter i alt.

3.       Hvilken af de 4 teamkulturer, er jeres primære teamkultur? Hvorfor det?

4.       Hvilken af de 4 teamkulturer, er jeres sekundære teamkultur? Hvorfor det?

5.       Hvordan passer jeres primære teamkultur til jeres kerneopgave?

Hvornår er den især god og effektiv?

Hvornår hæmmer den vores opgaveløsning?

I hvilken omfang støtter den os i at skabe udvikling og innovation?

6.       Hvilken teamkultur/hvilke teamkulturer vil bedst støtte jeres kerneopgave? Hvorfor?

Opsamling i plenum (25 minutter)

Hver gruppe fortæller (2-3 min.) hvad de mener er hhv den primære og sekundære teamkultur og hvilken teamkultur, de mener vil være den bedste i forhold til kerneopgaven.

11.10 Hvordan kan vi gøre vores teamkultur endnu bedre? Gruppearbejde (15 minutter)

Hver gruppe skal komme med 2 konkrete forslag til, hvad I skal gøre for at styrke den teamkultur, som bedst støtter jeres kerneopgave. Bed dem om at skrive forslagene på en flipover.

Opsamling i plenum (25 minutter)

Grupperne præsenterer på skift deres forslag til at forbedre jeres teamkultur. Tag herefter en dialog om forslagene, hvilke 2 forslag det vil være en god ide at starte med.

11.50 Next step og evaluering Du samler kort op på dagen og fortæller, hvad du vil gøre for at få dagens dialoger og forslag til at leve. Du kan fx love, at du vil få forslagene skrevet sammen, og at du på næste teammøde, vil præsentere et forslag til hvordan I skal arbejde videre med at styrke jeres teamkultur.

I slutter af med, at alle på skift fortæller om én ting, han/hun konkret vil gøre for at skabe en endnu bedre teamkultur.

12.00 Tak for i dag

Team Culture® Modellen

Team Culture® Modellen opererer med fire teamkulturer:

  1. I den udglattende teamkultur hersker der harmoni og tæt fællesskab. Man taler helst om det, man er enige om, og man styrer uden om knaster og ømme tæer. På sigt fører det til en hindring for nytænkning og begrænser teamets udfoldelsesmuligheder.
  2. I den privatpraktiserende teamkultur sidder deltagerne med hver deres opgaver og ansvarsområder, og når de arbejder sammen, handler det om meget specifikke emner. Den er velegnet til driftsopgaver, og hvor der hersker en klar arbejdsdeling, men hvis teamet skal til at være innovative, så står denne kultur i vejen.
  3. I den opsøgende teamkultur udfordres deltagernes vaner og forestillinger. De opsøger hinanden for feedback, blander sig i hinandens områder, og der er integration mellem teamets forskellige kompetencer. Alle har ansvar for de fælles mål. Denne kultur er velegnet til at skabe innovation, men kan også føre til unødvendig snak, uklare forventninger og tidsspilde.
  4. I den grøftegravende teamkultur lytter deltagerne ikke til hinandens synsvinkler, og de opsøger ikke feedback. Det gælder om at få ret, frem for at have ret, og medlemmerne tænker sig selv først, frem for det fælles bedste.

Test jeres teamkultur

Når man er del af en kultur,  kan det være svært at få øje på egen teamkultur og hvor teamet reelt er udfordret. Vi kalder det at være hjemmeblind.

Det kan derfor være en god ide at bruge Team CultureTM Testen, til at identificere jeres teamkultur. Læs mere her.

Team Culture Testen og modellen gav os et rigtigt godt fundament og begrebsapparat til at identificere, hvilken samarbejdskultur vi ønsker. Vi har fået et sprog, der gør det muligt at italesætte, at vi skal væk fra den privat praktiserende og grøftegravende kultur og hen mod en opsøgende kultur, hvor vi aktiv bruger hinandens ressourcer og forskelligheder.

Mette Ebdrup, HR-chef, Ballerup Kommune

Lyst til flere redskaber og mere inspiration?

Hvis ja, vil jeg gerne give dig en GAVE, nemlig  en Guide til hvordan du kan facilitere dialoger om jeres kerneopgave,  som også indeholder en fil med redskabet “Frokostmøde om kerneopgaven”.

Guiden og Frokostmøde-kortene giver et godt fundament for at tale om den fælles kerneopgave i teamet eller afdelingen. Og så det lige til at gå til.

Samtidig tilmelder du dig mit nyhedsbrev INSPIRATOR, hvor du får inspiration og redskaber til at arbejde med HR, kultur, organisationsudvikling og social kapital.

Ja tak, jeg vil gerne have Frokostmøde kortene om kerneopgaven og nyhedsbrevet INSPIRATOR.

Brug ekstern processtøtte til at styrke jeres teamkultur?

Nogle gange er det værdifuldt at få en ekstern proceskonsulent til at facilitere en dag eller et forløb. Det kan fx være fordi

  • Du har ikke store erfaring i at facilitere processer
  • I har brug for at komme i dybden
  • I har brug for en større viden om forandringsprocesser og kulturændringer
  • En test af kulturen vil gøre det nemmere og mere mere konkret at få undersøgt jeres teamkultur
  • I har brug for nogle konkrete redskaber til at ændre jeres kultur og adfærd
  • I har brug at få udfordret jeres selvforståelse
  • Du har brug for ledersparring og redskaber, som gør at du kan gå forrest i forandringsprocessen

Styrk teamdagen med test og professionel processtøtte

Jeg, Jeanette Hallundbæk har holdt mange teamdage og workshops, hvor teamkulturen er blevet styrket. Team CultureTM Testen er et af de redskaber, jeg er meget glad for at bruge, da jeg gang på gang har oplevet den som meget effektiv og værdiskabende.

Brug Team CultureTM Testen som dåseåbner

Med  Team CultureTM Testen får I et konkret redskab, der kan lukke op for dialogen om, hvordan I – som gruppe – oplever jeres  teamkultur.

Tilbagemeldingen er, at testen og de efterfølgende dialoger giver medarbejderne et solidt indblik i teamets kultur, et fælles sprog og et bedre samarbejde om opgaverne.

Team CultureTM  Testen er en dansk test, som er udviklet af sociologen Elisabeth Plum, og jeg er certificeret i at gennemføre den. Alle teamets medlemmer udfylder online testen. Det tage 7 kun minutter at udfylde testen.

Læs mere om Team CultureTM  Testen og hvordan programmet kan se ud for en workshop her.

Teambuling; teamkultur

Derfor kan jeg hjælpe jer

Jeg, Jeanette Hallundbæk, er uddannet mag.art. i antropologi fra Århus Universitet, har en master i organisationspsykologi (MPO) fra Roskilde Universitet samt en række HA-, HD- og diplomfag inden for HR, organisationsudvikling og strategisk ledelse. Derfor har jeg både styr på alle teorierne og har suppleret med en masse praktisk erfaring, så jeg ved, at mine metoder virker i praksis.

Siden 1996 har jeg arbejdet med kultur, ledelse, HR og organisationsudvikling i organisationer som Ældre Sagen, ATP, DJØF, SKAT og AMU.

I 2013 stiftede jeg Hallundbæk Consult ApS, hvor jeg støtter organisationer og ledere i  at gennemføre forandringer, der skaber resultater og arbejdsglæde. Jeg arbejder især med:

Blandt mine kunder finder du Ballerup Kommune, ATP, Væksthus Hovedstadsregionen, Kranendonk og Dansk Standard som kunder. Læs her hvad kunderne siger.

Hør mere om teamkultur

Jeg kommer gerne forbi til et uforpligtende møde, hvor du kan høre, hvordan jeg arbejder og kan hjælpe dig med at styrke jeres kultur og gennemføre en kulturændring.

Ring til mig på 23 64 45 eller send en mail, så finder vi en løsning.

webshoppen finder du en række  nemme gør-det-selv-redskaber, som er udviklet til ledere. Redskaberne kan du bruge til at styrke dialogen og udviklingen af jeres kultur, kerneopgave og sociale kapital.

Der følger en instruktion med, så du nemt kan bruge redskaberne i din egen enhed eller gruppe.

Herunder finder du oversigt over de mange redskaber.