Få effektive redskaber til at facilitere kerneopgaven
– et kursus for HR-konsulenter

Hold et internt kursus for HR-afdelingen, hvor I får konkrete værktøjer og guidelines til, hvordan I som HR-konsulenter faciliterer en proces, der motiverer ledere og medarbejdere i arbejdet med kerneopgaven på den bedste måde.

Bliv bedre til at styre processen om kerneopgaven

Hold et praktisk og jordnært kursus, hvor HR-afdelingens konsulenter får suppleret  HR-værktøjskassen med redskaber udviklet til at arbejde målrettet med kerneopgaven. I får gennemtestede redskaber, der er lige til at bruge, når I som interne proceskonsulent skal afholde lederworkshops, afdelingseminar mv.

Med de nye værktøjer kan I bedre guide lederne til at konkretisere, hvad kerneopgaven er og få den indarbejdet i organisationens DNA. En indsats der vil gøre alle parter tilfredse.

Kernespillet konkretiserer kerneopgaven

Kursus for HR-afdelingen

Kurset er for HR-konsulenter i offentlige eller privat virksomheder og som

  • har nogen erfaring som proceskonsulent
  • skal facilitere processer i egen organisation, der styrker løsningen af kerneopgaven
  • gerne vil udvikle proceskonsulentkompetencerne og redskabskassen
  • stille skarp på HR-afdelingens egen kerneopgave
I dag oplever I måske, at I
  • jeres redskabskasse er lidt tynd, og at I savner effektive redskaber til at skabe forandringer og fokus på kerneopgpaven
  • mangler det sidste for at kunne klæde lederne godt nok på
  • savner ny inspiration til at facilitere processen på medarbejderworkshops
  • HR-afdelingens egen kerneopgave er uklar
På kurset lærer I, hvordan I
  • faciliterer en proces, der
    • får medarbejderne til at forstå, hvad kerneopgaven er – og hvorfor den er så vigtig
    • konkretiserer kerneopgaven
    • motiverer medarbejderne til at tale om kerneopgaven og blive enige om processen med at løse den, hvilket gør dem mere effektive
  • planlægger en workshop eller proceskonsulentopgave, hvor HR-konsulenten bruger de nye metoder, han/hun har lært.

KerneSpillet gør kerneopgaven konkret og nærværende 

Sådan arbejder vi

Netop fordi mange opfatter kerneopgaven forskelligt, kan fokus på kerneopgaven let blive abstrakt. Jo mere konkret, ledere og medarbejdere arbejder med deres kerneopgave, jo lettere bliver det at styrke den. Derfor har jeg sikret mig, at kursusprogrammet er helt lavpraktisk.

Undervejs gennemgår vi mindst 15 redskaber, jeg har samlet, testet og forbedret i løbet at de seneste 20 år, hvor jeg har arbejdet med den vigtige basisopgave, som kerneopgaven er. Et af de redskaber, du får med hjem, er brætspillet KerneSpillet, som du kan bruge, når du skal have en gruppe til at arbejde med, hvad kerneopgaven konkret betyder for dem.

Vi træner de nye værktøjer og afklarer, hvordan du kan bruge dem i praksis i netop dine opgaver som HR-konsulent. Dagen er en struktureret blanding af mine faglige oplæg og praktiske øvelser.

Programmet for HR-kurset ligger klart

Dag 1:
Sådan identificerer og faciliterer du kerneopgaven

8.30 Morgenkaffe
8.45 Præsentation og gennemgang af kursets formål og program.
9.15 Kend din kerneopgave

  •  Introduktion til begreberne Kerneopgaven og Social kapital
  •  Hvorfor arbejde med kerneopgaven?
  • Definition og forskellige perspektiver på kerneopgaven
10.15 Pause
10.30 Lær at bruge redskabet ”Dialogkortene Kerneopgaven”
11.00 Sådan faciliterer du kerneopgaven: Hvad er HR’s rolle og kompetencer?
12.00 Frokost
12.45 Hvordan identificeres og formuleres kerneopgaven?

Lær at bruge redskabet ”Kernemodelen”, et redskab til at identificere kerneopgaven med afsæt i borgernes behov og hvilken værdi, der skal skabes

14.15 Pause
14.30 Lær at bruge redskabet ”Lev Kerneopgaven”, hvor vi identificerer kerneopgaven ved, at vi lever os ind i de forskellig interessenters dagligdag og ønsker
15.15 Pause
15.30 Flere redskaber og sparring på egne proceskonsulentopgaver
16.45 Opsamling på, hvad vi har gennemgået i dag
17.00 Tak for i dag

Dag 2:
Sådan konkretiserer og styrker I arbejdet med kerneopgaven

 8.30 Morgenkaffe
 8.45 Opsamling på dag 1
 9.15 Kerneopgaven som en forandrings- og kulturproces

  • Hvorfor er forandring i arbejdet med kerneopgaven svært?
  • Hvordan arbejder man med modstand og motivation?
  • Hvorfor er det vigtigt at arbejde med kulturen ift. kerneopgaven? Og hvordan gør man det?
  • Sådan kommunikerer du forandringer om kerneopgaven, så du involverer medarbejderne
10.15 Pause
10.30 Lær at spille KerneSpillet, et redskab til at konkretisere kerneopgaven
12.15  Frokost
13.00 7 konkrete redskaber og processer, du som HR-konsulent kan bruge til at facilitere processer, der gør kerneopgaven konkret og retningsgivende
14.10 Pause
14.20 Redskaber (fortsat)
15.15 Kaffepause
15.30 Fif til planlægning af den gode proces om kerneopgaven

Du arbejder individuelt med din drejebog, så du fremover ved præcist, hvordan du faciliterer arbejdet med kerneopgaven. Du får også sparring på drejebogen

16.30 Opsamling og evaluering
17.00 Tak for denne gang

Hvem er din underviser?

Jeg, Jeanette Hallundbæk har arbejdet med virksomheders mission, vision, strategi og kerneopgave i mange år og er indehaver af Hallundbæk Consult ApS, hvor jeg hjælper organisationer med organisationsudvikling.

For at styrke arbejdet med kerneopgaven har jeg udviklet KerneSpillet. Det er et brætspil, som personalegrupper kan bruge til at identificere deres kerneopgave og sætte ord på, hvordan de bedst løser opgaven. På kurset lærer du at spille spillet, så du fremover kan bruge det på temadage og lignende.

På mit CV står flere uddannelser og relevante diplomfag. Jeg er uddannet mag.art. i antropologi fra Århus Universitet, har en master i organisationspsykologi (MPO) fra Roskilde Universitet samt en række HA, HD- og diplomfag inden for HR, organisationsudvikling og strategisk ledelse. Har blandt andet erfaring fra Ældre Sagen, ATP, DJØF, SKAT, AMU, Ballerup Kommune, Varde Kommune og Holstebro Kommune.

Derfor har jeg både styr på alle teorierne og har suppleret med en masse praktisk erfaring, så jeg ved, at mine metoder virker i en konkret arbejdsdag.

Undervisning Jeanette Hallundbæk

Skal din HR-afdeling have et kompetenceløft, hvor I får 15 nye redskaber til at hjælpe organisationen med et stærkere fokus på kerneopgaven?

Lav et internt kursus for HR-afdelingen, hvor I stiller skarpt på, hvordan I kan støtte organisationens kerneopgave og hvor I samtidig får zoomet ind på HR-afdelingens kerneopgave.

Har du spørgsmål til kurset eller har du særlige ønsker til kurset, er du meget velkommen til at ringe til mig på telefon 23 64 45 69. Du er også velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen her, så ringer jeg til dig snarest muligt.

Hvad siger kunderne om mine kurser og workshops?

Jeanette Hallundbæk hjælp os med en afdelingsdag, hvor vi stillede skarpt på vores kerneopgave bl.a. ved hjælp af KerneSpillet.Det var en dag med stor medarbejderengagement, hvor vi fik defineret vores kerneopgave og styrket vores fælles og tværgående forståelse af, hvad kerneopgaven konkret betyder. Vi fik 25  konkrete ideer til forbedring af opgaveløsningen.

Jeg var især meget glad for Jeanettes meget strukturerede tilgang og hendes evne til at bruge redskaber, der skaber involvering og refleksion – og det selv om vi var 70 mennesker.

Lars-Bo JohansenChef for Teknik og Miljø, Varde Kommune

Efter deltagelse i workshops om ”Styrk den sociale kapital og kerneopgaven” og ”Den nødvendige Samtale” står jeg med to sæt brugbare redskaber, som er direkte omsættelige i min daglige ledelsesopgave. Det lykkedes Jeanette Hallundbæk at give temaerne liv og energi, og jeg gik fra disse workshops med overskud og gå-på-mod.

Rigtig god anvendelse af lederressourcerne.

Klaus Toft-OlesenTeamleder, Ballerup Kommune

Jeanette har holdt en spændende og nyttig introduktion til KerneSpillet og andre af hendes inspirerende redskaber. Jeanette er meget generøs både med sine gode ideer og sin erfaring, så jeg fik en masse konkrete tips og tricks, som jeg helt sikkert kan bruge i min praksis som HR-konsulent.

Hendes materialer er lette at gå til og meget håndgribelige. Spil-tilgangen giver en let indgang til at snakke om faglighed og opgaven på en konstruktiv måde.

Stine Egholm HomannHR-konsulent, Skive Kommune

Vi er meget begejstrede for at bruge KerneSpillet til at følge op på opgaveløsning og på vores MTU.

Kernespillet har løsnet op for de stive dagsordner og har sat gang i en konstruktiv, nytænkende dialog på tværs af alle faggrupper – både håndværkerne, ingeniørerne og cheferne bliver inddraget i dialogen.

Spillets udformning som brætspil har givet os en platform for nogle virkelig gode samtaler, og spørgsmålene passede overraskende godt på vores organisation. Vi kunne diskutere overordnet, men spørgsmålene gjorde også, at medarbejderne fik talt om alt det, der fylder og bøvler i dagligdagen. Det gav også en konstruktiv  vinkel på, hvordan den enkelte medarbejder selv kan bidrage til at styrke kerneopgaven og arbejdsmiljøet.

Vi introducerede med stor succes KerneSpillet på en workshop for SU og AMU. Spillet er efterfølgende blevet taget ud i de enkelte af afdelinger af nogle begejstrede chefer.

Kathrine Kure Jacobsen,HR-medarbejder, Dansk Dekommisionering (tidligere Risø)

Nyhedsbrevet INSPIRATOR om HR, kerneopgaven og Social Kapital

Tilmeld dig og få DialogKortene INTERNT SAMARBEJDE som GAVE. Dialogkortene gør det nemt og trygt for dig at facilitere en dialog om, hvordan I kan styrke jeres interne samarbejde. Samtidig tilmelder du dig mit nyhedsbrev INSPIRATOR, hvor du får inspiration og redskaber til at arbejde med HR, organisationsudvikling og social kapital.

Luk